Byvandring og gæstfrihed

Så nåede jeg endelig til det stop på turen, som jeg havde glædet mig mest til. Buenos Aires er nemlig det sted, der fik mig lyst til at tage til Sydamerika, efter at have hørt meget godt om byen fra mange, der har været og boet der. Det var også her, jeg endte med at gøre mest brug af CouchSurfing. Dels fordi, det var mange dage, jeg skulle have et sted at bo, og dels fordi jeg flere gange mødtes med folk via CouchSurfing.

Mine dage var præget af at gå ufattelig meget rundt. Det er jo en måde at se byen på, være lidt spontan og få tiden til at gå. Jeg var som regel alene indtil ud på eftermiddagen, hvor jeg mødtes med forskellige folk og så forskellige steder af byen med hjælp fra lokale. Fx mødtes jeg tirsdag med Nicole til en gåtur, hvilket førte til, at vi mødtes igen onsdag for at cykle en lang tur sammen med en af hendes veninder og CouchSurferen Gurbhej (dansker med indiske forældre), hvilket igen førte til at vi tog til Tigre-floden med tre andre om torsdagen. Det var altså en form for tilfældighed, der førte til tre gode dage.

Jeg havde tre nætter hos en bekendt, jeg mødte på en rejse i Thailand. Han arbejdede om dagen, men om aftenen tog han mig med ud på nogle lokale spisesteder, hvor jeg var den eneste turist. Det var sjovt at se ham igen, og interessant at høre hans perspektiv på byen, kulturen og landet, da han og hans kone kraftigt overvejer at emigrere til eventuelt Canada.

Den sidste halvdel af ugen var lidt rodet, hvad angår mine overnatninger. Den vært, der havde lovet at hoste mig, havde meget travlt, og derfor var der ikke meget social kontakt. Dette betyder dog ikke alt, da jeg godt kan klare mig selv, men det var alligevel ikke det, jeg havde håbet på. Den sidste dag var dog et eksempel på, når noget går op i en højere enhed. Marina og hendes kæreste, Pedro, havde inviteret mig hjem til dem, fordi de gerne ville møde folk fra Skandinavien, hvor de selv skal rejse til i seks uger fra midten af maj. Fra første minut, jeg trådte ind af døren, følte jeg mig velkommen, og de var begge to virkelig søde og gavmilde. De lavede lækker vegetarmad til frokost og til aften blev det opvejet af en traditionel argentinsk asado (grillaften) med kød, rødvin og Fernet Branca med cola. Om dagen tog de mig med til La Boca, selvom det er en rigtig turistfælde. Men jeg havde ikke været der, og jeg følte, at jeg skulle se det. De lod altså mig bestemme og tog velvilligt med mig.

Mit umiddelbare indtryk af Buenos Aires er, at det er en virkelig stor by. Der er masser af hyggelige kvarterer med gode caféer, butikker og restauranter. Jeg havde nok forventet flere skyskrabere som i Santiago, men det viser bare, at Argentina ikke er noget specielt rigt land. Jeg lærte også lidt om deres uheldige økonomiske historie, og netop nu er prisen på almindelige varer således i hastig vækst, selvom lønningerne ikke følger med.

Her til sidst er det på sin plads med en lille afrunding og mit indtryk af henholdsvis Chile og Argentina. Selvom Chile måske nok er rigest, hvilket især ses på arkitekturen, så er Argentina måske mere europæisk, hvad angår dem, der bor der. Jeg mødte dog venlige folk begge steder, så her har jeg svært ved at skelne. Selvom Chiles er verdens længste land, så er Argentina til gengæld ufatteligt stort på alle ledder og kanter. Der foretrækker jeg nok noget mindre som fx Danmark. Selvom jeg var sammen med folk, der klarer sig godt, og befandt mig i de mest udviklede bydele, så kunne jeg selvfølgelig ikke undgå at bemærke den store ulighed, der er. Man ser den glimtvis på de fleste gader og pladser, eller hvis man er i bestemte kvarterer, da byerne forekommer meget opdelte i forhold social status og velstand. Til sammenligning er uligheden i Danmark derfor i en noget andet målestok. Jeg er ikke sikker på, hvilket af de to lande jeg helst vil tilbage til. Skulle jeg bo et sted, ville det sandsynligvis blive Buenos Aires, men hvis det var en rejse, ville jeg nok forsøge at kombinere begge lande igen.